HANS SANDGREN JAKOBSENMØBELDESIGNER




  Cobra  2008

Design: Hans Thyge Raunkjær og Hans Sandgren Jakobsen

Producent:
Labofa Stole
Borgergade 42
DK-4241 Vemmelev


Tlf.:+45 70 22 10 96
www.labofa.com


Stolen COBRA har fået sit indlysende navn fordi den meget karakteristiske og svungne ryg har aner til det urbillede vi har af slangens løftede hoved.

Det løftede lyttende hoved afspejler måske den pædagogiske situation stolen ofte vil indgå i.

Den organisk og ergonomisk formede ryg er rygraden i hele stolen – den både støtter og bærer den siddende person. Den gennemtestede plaststøbte rygrad er formmæssigt og teknologisk presset til det yderste i den spændende og tynde ergonomiske form.

Ryggens form der støtter præcist ind i lænden, og har en behagelig fjedrende bevægelsesmønster, er et resultat af lange ergonomiske modelforsøg og beregninger.

Som noget helt nyt og innovativt er ryggen og den understøttende struktur under sædet støbt i et stykke, hvilket giver et unikt og enkelt udtryk.

Ryggen er udført i det smukke matte høj kvalitets kunststof Nylon, som spiller smukt sammen med de utallige sædemuligheder, fra naturtræ til polstrede varianter med stødabsorberende kant.

Stolen har ingen bagside men står flot og spændstigt på sin drejefod med nye uventede vinker hele vejen rundt.

Fodkrydset er designet til stolen og fås i enten den samme glasfyldte nylon som ryggen eller i en smukt poleret aluminium.

Stolen fås med enten faste fødder eller hjul.

Cobra bordet er udviklet med fokus på de specifikke krav der stilles til et undervisningsbord.

Det fås i en række størrelser og former og kan sammensættes til utallige løsninger.
Derudover er det højdejusterbart baseret på et helt nyudviklet og innovativt reguleringssystem, der ved et enkelt greb gør det muligt at hæve hvert ben i 2 cm intervaller uden brug af værktøj.