At få succes som møbeldesigner er ikke kun et spørgsmål om at komme med det rigtige produkt, det handler også om at finde ud af, hvordan markedsmekanismerne fungerer og om, hvordan man selv passer ind i det team, der består af producenter, møbelhandlere, reklamefolk og forbrugere. Dette er, hvad designeren Hans Sandgren Jakobsen har erfaret efter et nyligt gennembrud på det kinesiske møbelmarked.

Hans Sandgren tog den klassiske vej. Først møbelsnedker, siden på Danmarks Designskole og derefter syv år som medarbejder hos Nanna Ditzel, hvor han ud over de erfaringer han kunne suge til sig fra den erfarne og kosmopolitiske designer også fik god mulighed for at udvikle egne projekter. Efter at have medvirket til adskillige nye Ditzel møbler, alle egnede til masseproduktion, var tiden inde til at stå på egne ben. Men al begyndelse er som bekendt svær, og var det også for Hans Sandgren, der som så mange nystartede designere var økonomisk trængt. Et arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1999 betød dog, at han fik tilstrækkelig økonomisk stabilitet til at kunne udvikle en række nye ideer. Samtidig fik han kontakt med en af de store, kendte, danske møbelproducenter. Det var en slags blåstempling og herefter lå vejen mere åben.

År 1998 skulle vise sig at blive en hjørnesten i Hans Sandgrens karriere, for en dag stod han med en flybillet til Kina. Hvad der skulle ske, var endnu ret uklart, men han forstod, at der i Kina var interesse for danske møbler og for danske designere, og at det var ham, der var blevet udvalgt blandt danske møbeldesignere, til at besøge virksomheden QM Furniture i Beijing.
Han måtte hurtigt sande, at designverdenen og møbelbranchen er uforudsigelig, og at det gælder om at kende sin besøgelsestid. Det viste sig hurtigt, at kemien mellem det kinesiske firma og den danske designer var god, og det tog ikke lang tid, før de første prototyper var udviklet og en egentlig produktion sat i gang.

Hans Sandgren Jakobsen blev også bedt om at komme med at forslag til hvordan hans møbler bedst kunne præsentere sig i QM Furnitures butikker. Dette gav møbelhuset et stilmæssigt løft, det kom nu til at fremstå i enkel, sort elegance. Henrik Glahn fra Glahn & Jäpelt, Retail Designers lavede senere en radikal omlægning af møbelhusets indre og udviklede bygningens udvendige facader. Facader blev også klædt i sort så hele komplekset, fra at være trist grå beton, nu fremstår som et markant bygningsværk.
Det gode samarbejde med QM har givet virksomheden et designmæssigt løft og QM Furniture er nu blandt de mest toneangivende møbelproducenter i Kina. De mange nye opgaver har givet Hans Sandgrens lille virksomhed et stort løft, for nu har han så travlt på tegnestuen i Grenå, at det har været nødvendigt at ansætte to arkitekter på fuld tid for at kunne overkomme arbejdet. Han er blevet tilbudt at arbejde 100 % for QM Furniture, men har dog takket nej, da samarbejdet med de danske producenter er mindst lige så vigtigt for ham som den kinesiske forbindelse.

Nogen egentlig hemmelighed er der ikke ved at slå igennem som designer. For Hans Sandgren har der været tale om en kombination af mere eller mindre tilfældige hændelser og en tyrkertro på, at det han stod for også nok skulle blive til noget - på et eller andet tidspunkt. Der sker mange uforudsigelige ting i møbelbranchen, så det handler om at turde tro på sig selv og sin ide, og så håbe på at forbrugerne gør det samme. For det er i sidste instans dem, der bestemmer om et produkt overlever. Noget af det vigtigste er, ifølge Hans Sandgren, at kemien og den gensidige tillid mellem designer og virksomhed er til stede, og at man ikke er bleg for at søge hjælp på felter, hvor man ikke selv slår til.

Hans Sandgren ønsker nu mest af alt, at videreudvikle samarbejdet med de virksomheder han netop nu arbejder sammen med. Lige nu er der ingen planer om helt nye initiativer - men de kan jo dukke op før man ved af det.

Kilde: "Rum og Form"